Støj

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Her ses støj som en del af den udvidede kommunikationsmodel

Som vist på figuren er støj endnu en faktor, der har en stor indflydelse på kommunikationsprocessen.

Begrebet støj er en gruppering af en lang række faktorer, der kan forstyrre budskabet. Nogle gange er afsenderen ikke opmærksom på disse faktorer, men andre gange har han/hun slet ikke indflydelse på dem.[1]


Støjen har sin plads efter budskabet på kommunikationsmodellen, da det er imellem selve mediet og modtageren den kan opstå. Støj kan medvirke til at:

- Modtagerens opmærksomhed ledes bort fra budskabet
- Modtageren opfatter budskabet anderledes end tiltænkt


Støj har mange forskellige former og det er ikke altid lige let at finde den, når vi kommunikerer. Støj kan blandt andet udformes som:

- For meget information. Modtageren overinformeres og budskabet bliver uklart.
- Blikfanget i produktet er en person eller en ting, der stjæler opmærksomheden i en sådan grad, at modtageren overser reklamens egentlige budskab.
- Produktet indeholder illustrationer, der misleder modtageren, og reklamens egentlige budskab bliver overset.


Det er dog ikke altid produktets grafiske opsætning der forårsager støj. De anvendte reklamemedier kan også forårsage støj. Denne støj skyldes primært:

- Reklamens placering i mediet. Hvis en reklame er placeret sammen med en masse anden information, kan reklamen blive overset, til trods for andre informationer.
Hvis en reklame placeres ved siden af en anden reklame, der af en eller anden grund tiltrækker modtagerens opmærksomhed, vil den første reklame sandsynligvis blive overset.
- Larm og urolighed i placeringen. Dette kan for eksempel være i et klasselokale, hvor man ikke kan høre hvad læreren siger, fordi resten af klassen larmer for meget.


Støjen opstår dog ikke altid fra afsenderens side. Det kan også ske, at modtageren af en eller anden grund ikke modtager den kommunikerede information, selvom det fra afsenderens side kommunikeres fint. Dette kan blandt andet skyldes at:

- Modtagerens humør. Hvis en person er stresset, stopper han/hun sandsynligvis ikke op, for at læse en reklame."
- Modtagerens eget valg. En elev vælger selv, om han/hun vil bruge tiden på facebook, frem for at lytte efter i undervisningen. På den måde kan man også selv forårsage støj."

Referencer