Spil Tid

Fra Holstebro HTX Wiki
(Omdirigeret fra Kategori:Spil Tid)
Skift til: navigering, søgning

Der er stor forskel på hvordan spil anvender tid. Nogle spil er meget afhængige af et korrekt tidsflow, da skærmen skal opdateres og de forskellige spilmekanismer er styret af tiden. Der er også forskellige måder at registrere tid i processing på, så det vil have indflydelse på den måde man programmerer spillet på.

Den mest basale måde at tidsinddele på er at draw() bliver kaldt med en bestemt frameRate, så man kan lave en tidsudvikling ud fra dette. Skal man have noget til at bevæge sig jævnt, så kan man flytte objektet en bestemt afstand for hver frame. Hvis man skal have noget til at bevæge sig i trin, som fx. i Tetris, så kan man tælle hvor mange frames der skal gå for hver gang brikken skal rykkes.

Ligesom i Arduino er der et funktionskald millis() som returnerer antal millisekunder siden programmet blev startet. Denne funktion vil typisk også kunne bruges til at få noget til at bevæge sig med en fastsat takt. Funktionen millis() vil også kunne anvendes til at registrere et tidsforløb, som fx. hvor mange sekunder det har taget at løse et spil som memory.

Ud over det kan man få PC-ens tid (uret) ved at kalde funktionerne second(), minute(), hour(), day(), month() og year(). Det kunne være relevant, hvis man ønsker at gemme det sammen med en highscore.