Kobling mellem fagområdet el og teknologi

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning

Denne side beskriver hvilke krav der stilles til eksamen i teknologifaget.

Hvornår kommer elektronikproduktet ind i teknologiprojektet

Forløbet i et teknologi projekt er beskrevet i dokumenterne ”Faser i et teknologiprojekt”/”Fokuspunkter i teknologi”. Indholdet i de to dokumenter er næsten ens, men det sidste dokument ("Focuspunkter...") er mere detaljeret.

I forløbet er I er færdige med indledningen (foranalysen og projektbeskrivelsen). I er i gang med hoveddelen, hvor I har gennemført en analyse af problemet og fået dokumenteret, at det I arbejder med, er et problem.

I er i gang med at finde/vælge en løsningen og tænker i den forbindelse på et elektronisk produkt.

Hvordan kommer jeg i gang med elektronikproduktet

For at kunne lave et elektronikprodukt, skal I med udgangspunkt i kunden/brugeren/”the man in the midle” formulere hvad produktet skal kunne.

Kundens ønsker skal konkretiseres i nogle krav / nogle funktioner til produktet, som produktet kan udvikles ud fra. Senere i udviklingsforløbet kan man ved en test kontrollere, om produktet opfylder de opstillede krav / kan udføre de beskrevne funktioner.

Hvad er proceduren i udviklingen af et elektronikprodukt

For at finde ud af hvordan produktet skal konstrueres laves et blokdiagram. Hver blok i blokdiagrammet udfører en funktion. Blokdiagrammet viser hvordan blokkene elektrisk hænger sammen/kommunikerer med hinanden.

Blokdiagrammet giver overblikket over projektet. Samtidig skal det være så detaljeret, at hver blok skal kunne konstrueres en efter en. Det kræver en beskrivelse af, hvordan blokkene hænger sammen, det kalder man beskrivelse af grænseflader / snitflade (fagdiskurs). Snitfladerne kan både være beskrivelsen af hvilke elektriske signaler der er mellem blokkene (hardware), samt beskrivelse af hvordan blokkene kommunikerer (som kunne være software).

Hvis der i elektronikproduktet indgår en programmerbar komponent eksempelvis en arduino, vil det være godt med et overblik over, hvordan programmet (softwaren) virker, hvilken struktur der er i programmet. Her kan anvendes forskellige værktøjet.

Det mest anvendte er et flowdiagram / flowchart. Her angiver blokke hvilke funktioner programmet udfører. Hver blok har en funktion. Flowdiagrammet viser blokkenes og dermed hvilken rækkefølge funktionerne udføres i.

Et andet værktøj til beskrives af et program er state-machine. Det anvendes hvis programmet kan opdeles i nogle tilstande, som der springes imellem. ”State-machine” viser, hvordan programmet kan springe mellem tilstandene og hvad der bevirker ændring af tilstand.

En anden måde at beskrive et program på, er pseudokode der er en blanding af ”almindelig dansk” og programmeringssprog. Pseudokoder kan både bruges alene og som kobling mellem flowdiagram/ statemachine og selve programmet.

Efter denne overordnede forklaring af både hardware og software, kommer den mere eltekniske produktudvikling og udvikling af programmet. Her konstrueres/laves blokkene en for en (hardware og software) og sættes sammen efterhånden som de bliver færdige.

Hele tiden udføres test for at kontrollere om delfunktionerne er opfyldt og om blokkene fungerer sammen.

Der er flere fordele ved at bruge blokdiagrammet som styringsværktøj. Det giver et overblik, samtidig med at man får nedbrudt et kompleks produkt i delelementer, som er til at overskue enkeltvis.

Det kan også være en god ide at afgrænse sit projekt. Hvis man ved at lave blokdiagrammet, kan se projektet ikke kan laves på den tid I har til rådighed, bør I afgrænse det. I laver afgrænsningen ved at beskriver hvilke funktioner i undlader i starten, så kan I se om I efterfølgende eventuelt får tid til at lave dem alligevel. Man løber ofte ind i uforudsete problemer, derfor er det godt at afgrænse, så projektet bliver mere overskueligt. Man kan altid tilføje igen.

Med et blokdiagram er det nemt at vise hvilke dele af produktet der virker, selv om produktet ikke er helt færdigt. Det gør, at man til en evaluering/eksamen altid kan vise noget der virker, selv om man ikke er blevet helt færdigt med produktet.

Hvordan dokumenteres elektronikproduktet i teknologirapporten

Produktudviklingen og produktdokumentationen bør formuleres så alle elever på 2. års teknologiniveau kan forstå den.

Et elektronikprodukt bør dokumenteres som andre produkter i teknologi - så det kan genskabes ud fra dokumentationen.

En fornuftig dokumentation af et elektronikprodukt bør/kan indeholde:

- Funktioner/krav til produktet

- Blokdiagram over hardware og eventuelt software med grænsefladebeskrivelser.

- Totaldiagram eventuelt deldiagram af hardwaren. Skitser eller billeder af fumlebræt og/eller hulprint / stykliste / materialeliste / beregninger af komponentværdier

- Software dokumenteres med flowdiagram/statemachine/pseudokoder/kommentarer i programmet/udskrifter på PC-skærm (arduino)

- Test af både hardware og software. Der kan være både funktionstest/ delfunktionstest/ specifikke målinger

Dokumentationen er hele tiden en balance mellem anvendelse af elfagets diskurs og at alle skal kunne forstå det I skriver. Brug derfor billeder til at vise hele udviklingsprocessen.

Husk at jeres elektronikprodukt skal have en tydelig forbindelse til teknologiprojektet og eventuelt til et mekanikprodukt som elektronikken skal styre.