HTML Billede

Fra Holstebro HTX Wiki
(Omdirigeret fra Kategori:HTML Billede)
Skift til: navigering, søgning

Billeder kan bruges til mange forskellige ting på hjemmesider.

Billeder til layout

Man kan anvende dem til grafisk layout af siden, hvor der er forskellige måder at gøre det på:

  • baggrundsbillede
  • header / banner i toppen / logo
  • grafiske dele til at give rammerne af siden
  • grafiske elementer / ikoner til f.x. navigation, identifikation eller andet

Billeder med information

Billeder er også godt til at understøtte teksten med, hvor man tit anvender foto eller grafiske illustrationer.

Det er her vigtigt at man placerer billederne fornuftigt, så de hænger sammen med den tekst man skriver, og man skal også være opmærksom på at billeder og tekst skal kunne fungere fornuftigt i forskellige vindues-størrelser og i de gængse browsere.

Tag til et billede

HTML-koden (tagget) er img, og er et tag uden indhold, det vil sige det starter og slutter i samme tag. Der skal dog sættes egenskaber på tagget for at det virker, nemlig src der angiver navnet på billedfilen, der normalt henvises med en relativ sti enten direkte i samme mappe eller i en undermappe.

Normalt vil man også angive en alternativ tekst (i egenskaben alt), der kan vises når man holder musen over billedet, eller hvis billedet ikke kan vises skrives denne tekst. Der er flere fordele ved denne alternative tekst. Dels bliver billedet søgbart, så det kan findes i en søgemaskine, og dels vil siden blive handikapvenlig, så man kan få læst forklaringen på billedet op.

Tagget til et billede ser ud som følger:

<img src="billede.jpg" alt="Dette er bare et eksempel på et billede" />

Det vil få følgende visning:

Dette er bare et eksempel på et billede

Kilder til billeder

Hvis man ikke selv har fremstillet disse skal man ALTID angive hvor man har dem fra, og hvis man offentliggør siden skal man desuden have lov af den der har fremstillet billedet.
Det ser dog sjældent kønt ud at sætte kilden, og slet ikke hele stien ind i siden som tekst, derfor vil man normalt gøre det som en HTML Kommentar, så det ser ud som følger i koden :

<!-- Billede fra http://elevweb.ucholstebro.dk/htx/komm-it/Filer/logo.png -->

Kildeliste

Vil man gøre ekstra meget ud af sine kilder, så kan man lave en underside på sit site der angiver hvilke kilder man har anvendt - her skal man kun angive roden af domænet, der i dette tilfælde ville være:

  • elevweb.ucholstebro.dk

Skulle man gøre ekstra ud af det, så kunne man komme med en kort omtale af de dokumenter man har anvendt, så man viser at man har forholdt sig kildekritisk til det man laver. Det kunne se ud som følger:

  • elevweb.ucholstebro.dk
    Sitet indeholder de materialer som lærere og elever har offentliggjort fra det gamle tekniske skole - man skal være kritisk med hvilke dele man anvender herfra.