Freeware

Fra Kommunikation-IT Holstebro HTX
(Omdirigeret fra Kategori:Freeware)
Skift til: navigering, søgning

Begrebet Freeware

Freeware er betegnelsen for fri software, og i den forbindelse hentyder fri mest til at man frit kan benytte softwaren, uden at skulle betale for det. Dette kan dække over mange forskellige indgangsvinkler til hvorfor softwaren er frit tilgængelig, og må anvendes uden at man betaler for det.

Open Source

Ideen bag dette er at mange der bidrager til et produkt, med deres ideer og arbejde på software-udviklingen kan skabe et bedre produkt, end hvis det er centralt styret software-udvikling.

Rent teknisk betyder det, at kildekoden (source-code på engelsk) til programmerne ligger frit tilgængeligt, og det er tilladt at anvende koden eller dele af den til egne projekter, så længe man stiller de ting man har udviklet videre, til rådighed for andre under samme betingelser.

Der er mange gode eksempler på software der er udviklet på den måde:

  • Linux styresystemet er et af de tidligere eksempler, hvor rigtigt mange internetservere i dag anvender dette styresystem.
  • GIMP billedredigering er et open source alternativ til Photoshop.
  • Open Office er et open source alternativ til Microsoft Office.

Closed Source

Som navnet siger så er kildekoden ikke tilgængelig, men det er stadigvæk gratis at anvende programmet. Den type software er normalt udviklet af firmaer der har en økonomisk interesse i at udbrede softwaren.

Et klassisk eksempel er Adobe Acrobat Reader, der har gjort at PDF er blevet standard dokument format i store dele af software-verdenen, fordi man kan udgive dokumenter, der har et fast format, og som ikke kan redigeres videre, men som alle kan læse, fordi readeren er gratis at downloade.

Et andet eksempel er Flash Player, der kræves for at afspille Flash filer i browseren og parallelt til dette Java, der et krævet for at man kan afspille java applets.

Disse produkter er normalt lavet for at understøtte et format, eller at udbrede et stykke software, som firmaet også udvikler og dermed får de den økonomiske gevinst den vej.

Software med reklamer

En anden måde at financiere software udviklingen på er ved at lægge små reklamer ind i softwaren, og så lægge det gratis ud. Man kan så frit benytte softwaren, mod at man skal acceptere at der er små reklamer i softwaren, hvor de firmaer der reklamerer så betaler pr. klik i reklamerne.

Dette er specielt en udnyttet teknik i apps til mobiltelefoner.

Shareware

Shareware er software der er lavet af samme producent som et professionelt stykke software, men hvor der er skåret nogle af funktionerne af. Dette er typisk gjort ved at det er samme source-kode, men med nogle begrænsninger sat ind, når man oversætter til shareware produktet.

Et eksempel er Eagle diagramtegning og printudlæg, hvor shareware versionen kun kan lægge print ud i 2 lag og ikke større end 8 x 10 cm, mens den fulde version kan lægge ud i 16 lag og til 100 x 100 cm.

Trial versioner

Rigtigt mange producenter af software anvender trial-versioner af deres software, for at markedsføre deres software.

Dette er på kanten af hvad man vil betegne som freeware, da det kun er en begrænset periode det er frit.

Det går ud på at man får / kan downloade en prøveversion, der virker i 30 eller 60 dage, og som så lukker ned eller bliver meget bergrænset i funktionen efter udløbet af perioden, hvor det så er meningen at man skal købe den rigtige version.