Det sociale spektrum

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning

"Det sociale spektrum" er en betegnelse for det fællesskab, som man oftere og oftere møder på diverse hjemmesider i dag. Det er et forholdsvis nyt fænomen som altså foregår på de sociale netværksider også kaldet de internetbaserede mødesteder. Eksempler på disse kunne være sider som arto.dk, twitter.com og ikke mindst nutidens største sociale netværk facebook.com.

Hjemmesider som disse er online mødesteder, hvor du kan oprette en personlig profil, der fortæller noget om dig og dit liv. Via disse informationer og en chat kan man på trods af tidsmæssig eller fysisk begrænsning få nye venskaber eller bare holde kontakten med familien og vennerne. [1]

Danah Boyd, amerikansk social medie forsker,[2] og Nicole Ellison, associationsprofessor,[3] bruger denne definitionen på begrebet "sociale netværk sider":

...web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection,and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.[4]

Malene Charlotte Larsen, Institut for Kommunikation Aalborg Universitet, har lavet en lidt anderledes definition af samme begreb. Hun definerer "sociale netværk sider" ud fra de handlingsmuligheder man som bruger har, af den grund, at de teknologiske muligheder er i konstant forandring. De nedenstående punkter er de handlinger, Malene Larsen mener, definerer en social netværk side:

  • Sociale og kontaktskabende handlinger
  • Personlige og profilerende handlinger
  • Underholdende og interaktive handlinger
  • Støttende og praktiske handlinger

    Facebook er som sagt et onlinebaseret netværk, som milliarder af brugere besøger, de fleste nok dagligt. Siden blev i december 2004, skabt af den dengang kun 20-årige Harvard studerende, Mark Zuckerberg.[5] I 2009 havde facebook en indtjening på 650 millioner dollars, på trods af at det er gratis for alle brugere at have en profil på siden. [6] Siden er først og fremmest kendt for sine mange muligheder. Du kan uploade billeder og videoer, chatte, skrive statusser, dele links med venner og bekendte, tage del i utallige grupper, oprette begivenheder, spille og meget andet.

    Arto er en side i stil med facebook, men målgruppen er en anden. Arto henvender sig til unge lige fra 10-års alderen og opefter. Også her opretter man en profil og kan uploade billeder til at designe profilen. Siden er dog også blevet kendt for at være aktivt brugt af mobbere og andre unge med ubehagelige intentioner. Desuden er siden også anklaget for at lade dens brugere udstille sig selv, og give andre et forvrænget billede af hvem der sidder bag skærmen.[7]
    Der er dog også bagsider ved denne geniale funktion som internetsiderne tilbyder. Det er ikke alle sociale netsider der tjekker om de oplysninger man opgiver er sande. Det er let at udgive sig for at være en anden, end man er, og det kan føre til misbrug af profilen. Via chatsider, blogs og andre digitale netsamfund har mobbere verden over fået nem adgang til de lette ofre. [8] Det er efterhånden et stort problem. Avisen Nordvestnyt har på kun en time fundet 7 tilfælde af internetmobining på nettet.[9] Læs mere om ulemperne ved det sociale netværk her: Risiko ved interaktion på nettet

    Begyndelsen på det sociale netværk

    I 1971 blev den første E-mail skrevet og sendt. Det var den unge amerikanske ingeniør, Ray Tomlinsom, der fik succes med at sende den elektroniske meddelelse sandsynligvis med indholdet, "QWERTYIOP", mellem to computere. Ray Tomlinson var ansat hos firmaet BBN (Bolt Beranek and Newman) labs, som også var firmaet der stod bag opgaven at opbygge Arpanettet i 1968, internettets forgænger. Ray fik ideen om at kombinere Sendmsg-programmet og Cpynetw, så muligheden for at sende filer til hinanden, kom til at ligne e-mailen, som vi kender den i dag.[1]
    I 1990 lavede fysikeren Tim Berners-Lee, også opfinderen af "World Wide Web" verdens første internet side.[10] Siden hed: "http://info.cern.ch/nypertext/WWW/TheProject.html."[11]. Tim Berners-Lee arbejdede for CERN og da systemingeniøren Robert Cailliau, i 1990, blev ansat hos CERN blev de to enige om, at lave en hjemmeside der gjorde det lettere for de ansatte på CERN at finde informationer om firmaet og dets ansatte.[10] Siden er 'desværre' blevet opdateret både programmeringsmæssigt, designmæssigt og informationmæssigt siden, men der er lavet en kopi af siden http://www.w3.org/History/19921103-hypertext/hypertext/WWW/TheProject.html.[11]
    Journalisten Justin Hall[12] lavede i 1994 den første personlige dagbog på nettet, det vi i dag kalder en blog. Til at starte med var bloggen en guide til hvordan man skulle bruge nettet, men jo mere Justin skrev på siden, jo mere personlige blev indlæggene. Bloggen kom til at handle om Justin og hans liv.[13]
    "Me at the zoo" er endnu en af de første ting. Denne gang er det den første video der er uploaded på youtube. Videoen er uploaded af YouTubes medstifter Jawed Karim, den 23. april 2005 og er stadig tilgængeligt den dag i dag. Videoen af Jawed i San Diego Zoo er set næsten 10 millioner gange.[14] Sidst men ikke mindst Nokia 9000 Communicator, som var den første mobil der kunne gå på nettet. Nokiaen blev lanceret i 1996 i Findland, men da priserne for at gå på nettet var tårnhøje blev det ikke nogen succes. Først i 1999 fik vi åbnet øjnene for mobilinternet da Japanerne introducerede i-Mode. i-Mode er moderen til det mobilinternet vi kender i dag.[11]

    Synkron og asynkron kommunikation

    Synkron kommunikation er når en afsender og en modtager er til stede under den samtale der foregår. Dette kan for eksempel ske ved en samtale ansigt til ansigt, et telefonopkald eller når man chatter med hinanden på eksempelvis Facebook. I den synkrone kommunikation får du altså svar eller respons, på det du siger, med det samme.[15]

    Asynkron kommunikation er når du skrive et brev, en SMS, en mail eller i et fora. Du ved, at det du har skrevet vil blive læst og svaret på, men du ved ikke hvornår. Når du kommunikerer asynkront er der bedre tid til at planlægge det du vil skrive.[15]

    Referencer