Design

Fra Holstebro HTX Wiki
(Omdirigeret fra Kategori:Design)
Skift til: navigering, søgning

Design kan defineres som vidensområdet om formgivning. Det kan både være i forbindelse med grafisk design, webdesign, bygningsdesign, tøjdesign mv. Når man designer, så taler man altså om den formgivningsproces der finder sted, indtil man står med et endeligt produkt.

Design taler ofte sammen med kommunikation, da design er med til at sende et bestemt budskab eller lignende til modtageren.

Prøv at sætte to designs op imod hinanden. Georg Jensen er en kendt dansk smykkedesigner og er kendt for sit luksuriøse, æstetiske og elegante image, mens legetøjskoncernen LEGO skal ramme en helt anden målgruppe og derfor ligger mere vægt på en finurlig og farverig profil. Der er på denne måde ikke noget rigtigt eller forkert inden for design. Alt er et spørgsmål om smag, men der er dog en række grundregler der bør tages højde for i designprocessen.

Hvad er design?

Design handler om det visuelle indtryk, som et bestemt produkt giver på dets bruger. Det består blandt andet af typografi, layout, billeder og grafik. Målet med design kan variere alt efter hvilken type produkt der er tale om og hvad formålet med produktet er.

Hvordan bruges design?

Design bruges mest effektivt hvis man tegner en skitse af hvordan ens produkt skal se ud, inden at man begynder at fremstille det. Denne skitse skal helst være så detaljeret som muligt for at opnå det bedste resultat. Forskellige egenskaber kan overvejes, såsom:

  • Målgruppe
  • Form
  • Farvevalg
  • Typografi (Hvis produktet indeholder tekst)
  • Billeder/Grafik

Som hjælp til at komme i gang med at skabe godt design er der udformet en række love eller retningslinjer, der fortæller noget om hvordan vi mennesker generelt opfatter forskellige visuelle indtryk, og om hvad de fleste mennesker opfatter som smukt.

De 4 Designparametre er gode at følge og hjælper med at bestemme form, farver, typografi og illustrationer/grafik.

Gestaltlovene er baseret på menneskers evne til at opfatte sammenhænge i hverdagen, og er derfor vigtig at følge når man vil have flere elementer til at hænge sammen visuelt, eller omvendt når man gerne vil have elementer til at være fraskilte.

Design og kommunikation

Design er vigtigt i forhold til kommunikation, fordi et kommunikationsprodukt der er godt designet vil være med til at sikre at kommunikationen fungerer som forventet.