Computerspil

Fra Kommunikation-IT Holstebro HTX
(Omdirigeret fra Kategori:Computerspil)
Skift til: navigering, søgning

Spil som fænomen går adskillige tusind år tilbage i tiden, hvor man i tidligere kulturer kan spore terningspil og brætspil som f.x. kalaha langt tilbage.

Tidlige computerspil

Computerspillet blev opfundet som et middel til at udforske computerens muligheder, og det første regitrerede spil er tilbage fra 1952[1], og var et kryds og bolle-spil, hvor inputtet til spillet blev foretaget med en drejeskive fra en gammel telefon, og output blev vist på et katode-stråle-rør (computerskærm). Spillet blev konstrueret for at udforske computerens muligheder, og specielt hvordan interaktionen med mennesket kunne foregå.

Et af de næste banebrydende eksempler kom i 1961, og var en tidlig version af Spacewar[1], hvor to spillere skulle styre hvert sit rumskib (plet på skærmen) med muligheden for at fyre misiler af (streger) i et "univers" hvor en stjerne med kraftig tyngdekraft udgjorde et faremoment.

Disse tidlige spil blev udviklet på universitets-computere, og kunne kun fungere på disse.

Arkadespil

Arkadespil er betegnelsen for de spil som man kan finde i spillehaller, hvor man indkaster en mønt i en spillemaskine og så kan man spille indtil man taber spillet, hvor efter man så ofte kan fortsætte spillet ved at indkaste endnu en mønt. Spillene er lette at forstå så selv begyndere kan komme let igang med spillet, spillene er dog så udfordrende at man ofte skal indkaste mange mønter for at spille i længere tid. Da man ikke kan spille i så lang tid indeholder arkade spil ikke dybdegående historier eller en lang character progression, hvilket betyder at man for eksempel ikke får nye abillities midt i spillet eller i slutningen, da det ikke er sikkert at folk når så langt i spillet.

Arkade spil kan også spilles af flere personer, det fungere på den måde at en person kan spille mod en computerstyret modstander indtil en anden person indkaster en mønt og derved udfordre den første spiller. Ofte kan vinderen fortsætte med at spille, mens taberen skal indkaste endnu en mønt for at prøve igen. Man kan også arbejde sammen mod en computerstyret modstander eller skiftes om at spille hver gang en spiller mister et liv.[2]

Arkade i hjemmet

Flere arkade spil er blevet udgivet til hjemmekonsoller sådan at man nu har mulighed for at spille dem i hjemmet uden at skulle gå til en spillehal. Ofte er disse spil kopier af oprindelige spil fra en spillehal, men de er blevet modificeret til at passe til konsollen.

Denne modifikation kan være tekniske ting som lyd og grafik, for eksempel hvis den eksisterende grafik ikke kan arbejde sammen med konsollen. En anden modifikation kan være mere til spil designet, ved for eksempel at indsætte et plot kan udgiveren holde folk længere i spillet end hvis der ikke var et plot. Et eksempel kan være fighting spil hvor man har nogle karakterer et vælge imellem og så bruger man dem til at kæmpe mod andre eller en computertyret modstander, i en konsol udgave kan der være et plot som beskriver hvorfor man kæmper og som giver med grund til at kæmpe end man havde før.[3]

Video games

Video spil er elektroniske spil hvor spilleren interagere med en maskine for at få en reaktion i spillet. Spillene kan spilles på forskellige elektroniske maskiner, disse kaldes for spil platforme. Eksempler på sådanne platfore er: En computer, en Playstation og en Xbox. De sidst nævnte er konsoller lavet specielt til at spille spil på. I spillene interagere man med en verden på forskellige måder alt efter hvilket slags spil der er tale om.

Spil som et socialt medie

Da spil startede var det ikke muligt at have dem hjemme hos sig selv, i stedet skulle man ud blandt venner og fremmede i spillehaller. Man kan sige at dette var dengang spil var socialt, da man nu spiller spillene derhjemme.

Det at man kan spille spillende derhjemme gør at man er mere alene når man spiller, men det betyder ikke at man er mindre social. Da godt internet nu er blevet normalt at have i hjemmene kan spillerne nu interagere og socialisere med hinanden uden at de behøver at være i samme rum eller for den sags skyld i samme spil. Man kan nu via netværk som steam snakke med hinanden selvom man er inde i spillene og man kan dele sine bedrifter og tage såkaldte ’’screen shots’’ inde i spillet som man så også kan vise frem.

Det er også store fællesskaber omkring spil, man deler sine bedrifter og opdagelser med andre spillere af spillet eller spørger om hjælp til de ting man har svært ved.

Disse er nogle af de ting spillere gør for at socialisere i single-player spil, som er spil hvor man spiller alene. Der er også hele spil genre som er baseret på at være social med de andre spillere, et af disse spil genre kan for eksempel være MMO som betyder Massive Multiplayer Online, disse er spil hvor flere 1000 spillere spiller i den samme verden og kan påvirke hinandens spiloplevelse.[4]

Platforme

Da hver spil platform er forskellig har de også forskellige måder for spillerne til at interagere med hinanden. For eksempel så har nogle konsoller deres egne netværker hvor man kan dele sine oplevelser eller bare snakke med sine venner. Men man på computeren har hele internettet til rådighed og der er derfor mange forskellige muligheder, det er selvfølgelig også muligt for konsol spillere at snakke på internettet, men det er ikke så nemt som dem der spiller på computeren.

Computerspil i dag

I den nuværende spilverden (2014) er langt de fleste spil baseret på nettet, enten at de udgives den vej, eller at nettet er en central komponent i spillet, hvor spillere arbejder sammen eller mod hinanden i et spilunivers skabt på nettet.

Tuneringer i spil

Nogle computerspil er så populære og konkurrence orienterede at man arranger turneringer hvor en person eller flere kæmper mod hinanden for at vinde, ligesom for eksempel man gør i tennis eller fodbold. Ligesom de førnævnte eksempler så har deltagerne i disse turnering fans og de bedste opnår en form for berømthed ligesom sportsstjerner.

Turneringerne kan blive holdt både over internettet og ved at folk fysisk møder op til turneringen hvor de så sidder og spiller mod hinanden mens publikum ser på. Priserne i disse turneringer kan være penge, og ofte er det mange penge involveret i at vinde disse turneringer, prisen for at vinde kan også bare være æren, der er forskellige slags turneringer og ikke alle har en pris.

Turneringer kan være arrangeret af udviklerne af spillet eller af spillets community. Ofte er der penge involveret når det er udviklerne, men de kan også være når det er en turnering lavet af folk fra et spils community.

Fællesskaber i spil

Alle spil har en form for fælleskab eller community, dette er en gruppe af mennesker som spiller spillet og så taler om det med hinanden. Der er mange ting som et fælleskab kan indeholde, men det behøver ikke at indeholde det hele.

Fan-art

Fan-art er kunst som f.eks. en tegning lavet af en fan til spillet som har noget at gøre med spillet, folk som laver disse deler dem med andre online som så kommentere og debattere omkring dem. Ofte er fanart billeder af personer eller områder i et spil, tegnet i forskellige situationer og ofte bruger mange fanart som der baggrunds billede. Fanart kan også være én som tegner eller maler et nyt koncept til spillet, for eksempel en ny person eller et nyt område i spillet.

Let’s play

Let’s play er hvor folk optager en video af dem selv spille spillet mens de kommentere på spillet og hvad de foretager sig. Disse er ofte meget populære og bringer også ofte nye fans til spillet. Der er mange youtube-berømtheder som er kendte for at lave let's play videoer og de bliver også set af folk som ikke ønsker at købe spillet men gerne vil opleve det alligevel. Ofte når folk laver et lets play og kommentere får de feedback fra deres fans i form af kommentarer f.eks. i kommentar sektionen på youtube, men det er ikke kun en kommunikation mellem fans og ham der laver videoen, ofte vil fansne også kommunikerer med hinanden. Dette kan være ved hjælp af at kommenterer hinandens kommentarer eller tale om videoen andre steder som på forums eller andre sociale medier som Facebook eller Twitter.

Forums

Forums er, steder hvor fans af spillet diskutere spillet og handlinger man har gjort i spillet. Det er dog ikke kun fans der snakker sammen, det kan også være folk som har i noget imod pillet som starter en debat. Ofte er det en person som åbner en tread hvor han tilkendegiver en mening eller stiller et spørgsmål. Ofte ender spørgsmål som f.eks. om hvordan man kommer videre i et spil med at folk tilkendegiver deres oplevelser og mening som så bliver kommenteret og rettet af andre spillere af spillet, dette kan starte lange samtaler og diskussioner mellem en gruppe af mennesker som ikke kendte hinanden før.

Livestream

Live stream er hvor man filmer sin skærm og viser det live på en hjemmeside, man kan se folk spille spillet og give kommentarer mens de gør det, dete adskiller sig fra let's play på flere punkter og ofte er et live stream nogen som er meget seriøse i deres spil eller meget populære.

Referencer

  1. 1,0 1,1 http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_video_games Wikipedias beskrivelse af videospillenes historie
  2. http://da.wikipedia.org/wiki/Arkadespil
  3. http://da.wikipedia.org/wiki/Arkadespil
  4. http://sproutsocial.com/insights/2013/04/social-media-video-games/