C til Arduino

Fra Holstebro HTX Wiki
(Omdirigeret fra Kategori:C til Arduino)
Skift til: navigering, søgning

Den grundlæggende syntaks i sproget der anvendes til Arduino er C/C++[1] med en række tilføjelser der støtter sig op mod det hardware miljø som Arduino-boardet udgør sammen med Udviklingssoftwaren på PC'en.

Dette tilsammen betegnes som Arduino Udviklingsmiljø eller kortere betegnet IDE'et, hvilket står for Integrated Development Enviornment.

Der er ikke en fuldstændig dokumentation på IDE'et her, men i stedet henvises til Arduinos egen reference-side[1], der godt nok er på engelsk, men som dækker hele den grundlæggende kerne i Arduinoen.

Dokumentation af sproget

Hele definitionen af Arduinos C er dels baseret på standard C og dels på Arduinos egne definitioner, der er dokumenteret inde på Arduinos referenceside, hvor også dele af standard C er defineret. Problemet er at dokumentationen ikke er alt for overskuelig og den ikke dokumenterer alt.

Et alternativ til arduinos hjemmeside er at man kan installere et offline alternativ, der er udviklet til forskellige sprog, herunder heldigvis også Arduino. Dette system ligger ved Zealdocs. Installation og tilpasning er dokumenteret under Zealdocs.

Strukturer

Blank Arduino

Der er to specielle strukturer der altid skal være med i et Arduino program:

setup() { ... }
loop() { ... }

Ud over dette er det hovedsageligt de normale kontrolstrukturer og syntaksen fra C

Variabler

Et hvert programmeringssprog indeholder variabler, og da dette er et compileret sprog, så er der en række variabeltyper til forskellige anvendelser.

Hertil kommer en række faste konstanter der kan anvendes.

Funktioner

I kernen af sproget er der en række indbyggede funktioner, som primært knytter sig til hardwaren i Arduinoen, til kontakten til PC'en og til den kerne i Arduinoen, der håndterer programmet.

Som skitseret her skal der være to grundlæggende funktioner, nemlig setup() og loop(), der er nærmere beskrevet på de to sider.

Referencer

  1. 1,0 1,1 http://arduino.cc/en/Reference/HomePage Reference-side for Arduino sproget