Browser

Fra Kommunikation-IT Holstebro HTX
(Omdirigeret fra Kategori:Browser)
Skift til: navigering, søgning

Hvad er en browser

En browser er et program til at se internetsider med.

I dag er det sådan at vi knapt nok spekulerer over at vi skal have en browser, fordi et hvert styresystem installeres med sin egen foretrukne browser.

Historien bag browsere

I starten af internettets historie (1960-1970) var det rent tekstbaseret, og alt hvad man kunne på internettet var at kommunikere tekster. Det hænger også sammen med at computerne man overvejende brugte kun kunne vise tekst, og ikke billeder.

Under udviklingen af WWW (World Wide Web) fra 1989 til 1993 blev der udviklet værktøjer, der både var web-browsere og web-editorer, men da der ved lanceringen af WWW i 1992 opstod et behov for et program der bare kunne vise internetsider, og der var Mosaic allerede på banen, som grundlagde den kerne som FireFox stadig bygger på i dag, men også sammen med browsere som Gopher, der aldrig rigtigt slog an, da det er et betalings program.[1]

Hvorfor er der forskellige browsere

Da internettet udviklede sig i løbet af 1990'erne skete det samtidigt med at Microsoft voksede sig store, og de udviklede deres Internet Explorer sammen med windows styresystemet.

Parallelt hermed udviklede Netscape sin egen browser, og satsede på at sætte standarden inden for browsere.

Grunden til at forskellige firmaer udvikler deres egne browsere er at de udvikler mulighederne for hvad man kan med browseren, der i første omgang blot var tænkt som en statisk visning af tekst og billeder, men som hurtigt udviklede sig til også at kunne vise animationer og levende billeder, samtidig med at interaktive muligheder også blev vigtige for browserne.

Hvad betyder det at der er forskellige browsere

Det at flere forskellige firmaer udvikler deres egne browsere parallelt, gør at de måske nok udvikler de samme muligheder, men at det ikke er de samme koder der skal til for at vise tingene. Der har f.x. været forskellige måder at vise multimediefiler på, som har gjort at nogle sider kun virkede i nogle browsere og ikke i andre.

Det har den betydning, at man som webudvikler skal skrive sine sider, så de kan se hvilken browser det er, og tilrette koden efter det.

Grundlæggende set skyldes det, at de firmaer der udvikler browsere, løber hurtigere end dem der sætter standarden, men også at det tager tid og kræfter hvis alle firmaer skal blive enige om en standard, så de bare udvikler som de gerne vil have det.

Gennem hele udviklingen af WWW har der været en organisation W3C[2] (World Wide Web Consortium) forsøgt at sætte og dokumentere standarden for HTML, CSS og javaScript der er de grundlæggende standarder, men de arbejder også med at standardisere mange andre formater som XML, XHTML, SVG, Ajax, PNG og mange afledte underkategorier af det.

Browser statistik

For firmaer der fremstiller produkter der anvendes i browsere er det vigtigt at vide hvor mange der anvende de forskellige browsere. Her kan man finde forskellige statistikker over brugen af de forskellige browsere:

http://gs.statcounter.com/

http://www.w3schools.com/browsers/browsers_stats.asp

http://en.wikipedia.org/wiki/Usage_share_of_web_browsers

http://www.netmarketshare.com/browser-market-share.aspx?qprid=0&qpcustomd=0

http://clicky.com/marketshare/global/web-browsers/

http://stats.wikimedia.org/archive/squid_reports/2013-12/SquidReportClients.htm

http://www.w3counter.com/globalstats.php

Referencer

  1. http://www.w3.org/History.html Den tidlige internethistoie fra W3C
  2. http://www.w3.org/Consortium/ Beskrivelse W3C