GIMP

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
GIMP
Gimp.jpg
GimpUI.jpg
GIMP Brugefladen på Windows Vista
Udgiver The Gimp Team, Inc.
Operativ system Windows
Linux
Amiga OS 4
Mac OS X
Android
FreeBSD
Solaris
Tilgængelige sprog Engelsk, Hollands, Fransk, Tysk, Italiensk, Koreansk, Norsk, Russisk, Spansk, Svensk
Website http://www.Gimp.org

GIMP (GNU Image Manipulation Program) er som navnet antyder, et billedmanipuleringsprogram. GIMP er et open-source program som frit kan downloades. Programmet er i stil med det velkendte Adobe Photoshop, bare knap så avanceret, derimod er det gratis. Med GIMP kan man udføre essentielle billederedigeringer såsom at beskære, skalere og manipulere med mere. Det er også muligt at lave animationer i GIMP med Animations pluginnet.

Features

Brugerfladen

Placering.jpg

Værktøjskassen

ToolboxTing2.jpg


Pensler

I GIMP arbejder man ofte med pensler, der findes uendeligt mange af disse pensler, da man selv kan lave dem og dele dem med andre GIMP brugere. Når man åbner GIMP første gang er der 47 standard pensler der varierer fra en sort cirkel til en grøn peberfrugt. Har man brug for en pensel der laver eksempelvis stjerner, kan man gå på nettet og finde pensler der gør netop dette, så pensler er altså ikke blot til for at male streger. Når man har valgt en pensel får man mulighed for at lave ændringer på penslens funktion, det kan være ændring i gennemsigtighed, størrelse, hvordan penslen opfører sig når man trækker den henover skærmen og meget mere.

Indbyggede Scripts og Filtre

I GIMP kan man med fordel benytte de indbyggede scripts og filtre. Der findes et væld af filtre man kan tilføje til et billede, som vil give forskellige resultater. Eksempelvis er der et filter der hedder "Sharpen" hvilket gør dit billede skarpere. Man kan også lave en baggrund til et billede, eksempelvis skyer, med "Clouds" filteret, eller man kan lave et eksisterende billede om til Mosaik. Udover de mange filtre kan man også benytte indbyggede scripts til at lave eksempelvis animationer. For at lave en animation vælger man blot hvordan animationen skal være, og vælger de lag der skal animeres.

Lag og masker

I GIMP arbejder man i lag, man kan vælge ikke at gøre det, men det er lettest og bedst at arbejde med lag. Det er et krav at man bruger lag når man skal lave animationer i GIMP. En anden god grund til at arbejde i lag, er at man vil kunne tilføje filtre og småjusteringer til en enkelt del af et billede, eksempelvis en baggrund. Dette gælder primært hvis man laver et billede fra bunden af, men også hvis man retoucherer et eksisterende billede. Lag betyder ikke så meget for amatørbrugere, der blot skal lave småjusteringer til et billede. Man kan tilføje en maske til sit billede, når man laver en maske definerer man et specifikt område af billedet som man ønsker og arbejde med, uden at det vil påvirke resten af billedet. Man kan med fordel bruge masker sammen med filtre, hvisk man for eksempel ønsker at gøre en lille del af billedet skarpere.

Billedredigering

Billedredigering er det primære formål med GIMP, og det er også derfor der er uendelige muligheder for redigering. Til redigering af et billede kan man benytte de forskellige værktøjer og filtre. Med klonings-værktøjet kan man med lethed fjerne bumser eller lignende, ved blot at markere et rent stykke og derefter det man nu vil have fjernet.

Formålet

Hvad kan det bruges til

GIMP er som sagt et billedmanipuleringsprogram, og det er også det primære formål med programmet. Udover at redigere og manipulere billeder på mange forskellige måder, kan man også skabe nye billeder fra bunden af. Det kan være ved hjælp af penselværktøjet, hvis man er dygtig til at tegne, man kan også skabe billeder ud fra de filtre der er indbygget i programmet, eksempelvis kan man lave skyer. Blot ved hjælp af de indbyggede filtre kan man faktisk skabe et ret flot resultat, uden selv at tegne noget som helst.

Installation

OpstartGimp.jpg Installationen af GIMP er meget simpel. Man går blot ind på GIMP's hjemmeside, klik herefter download. Når installations filen er hentet, åbnes den og installationen går i gang som enhver anden installation. Når man åbner programmet for første gang, tager det lidt ekstra tid at starte det op fordi programmet søger efter skrifttyper og andet der ligger på din PC. Når programmet er åbnet kan man med fordel ændre vinduernes placering for næste opstart. Dette gøres ved at man flytter vinduerne derhen hvor man nu vil have dem, eksempelvis i hver sin side af skærmen, dernæst går mand ind i Rediger > Indstillinger > Vinduehåndtering og klikker på 'Gem Vinduesplaceringer nu'. Næste gang man så åbner GIMP vil vinduerne være placeret i den placering man nu havde gemt den i. En anden ting man kan gøre er at åbne ekstra vinduer såsom Farver eller Skabeloner, så man har det lige ved hånden. Dette gøres i Vinduer > Dokbare vinduer.

Hvordan virker det?

Toolbox.jpg

I GIMP er de forskellige værktøjer samlet i en værktøjs kasse. Når man markerer et værktøj vil boksen udvide sig nedad, hvor der vil dukke nogle valgmuligheder frem. Disse valgmuligheder gør det muligt at ændre det valgte værktøjs funktion. Man kan blandt andet ændre størrelse, skrifttype, gennemsigtighed og meget mere. De forskellige værktøjer kan ændres på mange forskellige måder, alt afhængigt af hvad de skal kunne gøre.

Eksempler

Herunder ses et eksempel på hvad GIMP kan præstere. Blyanterne er blevet forlængede, og den brune blyant har skiftet farve til grøn. Denne manipulation tog 5 minutter, takket være GIMP's værktøjer. For en nybegynder ville det nok tage lidt længere tid.

Før redigering
Efter redigering

Download

Hjemmesiden for GIMP, med udvikling og download