Download

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Download.png

Ordet dækker over, at man henter data fra en placering eller server på nettet, og ned på sin netværksenhed. Mange benytter sig af ulovlig download, hvor de kopierer et materiale uden, at de har fået rettighedshaverens tilladelse[1]. Ulovlig download kaldes også ofte Pirateri.

Mange hjemmesider tillader dig at downloade og kopiere deres film og musik, men man skal være opmærksom. Man skal altid kunne dokumentere, at ejeren af materialet har givet tilladelse til, at du downloader det. Det samme gælder hvis du sender musikken videre via Upload.

Konsekvenser

Hvis disse regler overtrædes, kan der straffes med bøde, erstatningskrav og fængselsstraf. 'Antipiratgruppen Danmark' kæmper for at stoppe disse servere, der tillader ulovlig download. Et kendt eksempel er "ThePirateBay" som mange internetudbydere, grundet et sagsanlæg, er blevet tvunget til at blokere. Når en server er blokeret kan forbrugerne ikke benytte sig af den.

Rettigheder

Når man kopierer eller downloader materiale, skal du have tilladelse fra rettighedshaverne, som normalt er kunstneren eller de selskaber der står for at udgive materialet. Hvis man er rettighedshavende betyder det, at man har tilladelse til at downloade og kopiere materialet. Det samme gælder når du køber en CD, som ofte har nogle vilkår man skal følge. Reglerne er beskrevet meget klart og tydeligt hos Kulturministeret.[2]

Når det drejer sig om edb-programmer er reglerne helt anderledes. Der må du kun gøre det, som der står i programmets licensbetingelser. Det er dog altid tilladt, at tage en en kopiring af programmet, hvis det er nødvendigt for at få programmet til at køre. Hvis det skal sendes videre, skal man dog selv sørge for at slette det på sin egen computer, inden man installerer det på den anden maskine.

Referencer

  1. http://download.taenk.dk/hvad-m%C3%A5-jeg Beskriver hvornår du må downloade et materiale
  2. http://kum.dk/kulturpolitik/ophavsret/baggrund/digital-kopiering/ Her kan du læse reglerne, som Kulturministeret har beskrevet.