Digital Opgave 1b

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning

(Hverdags problem → boolsk udtryk → gate kredsløb)

Se evt. grundlæggende digitalteknik side 3 - 5, 11 - 15 og 23-27.

Systembeskrivelse

I en kælder er der placeret en bankboks. Direktøren, som har kontor i stueetagen, ønsker at etablere en alarm, så han kan overvåge bankboksen.

Alarmklokken for bankboksen skal kontrolleres af 4 kontakter: A, B, C og D.

  • Kontakt A aktiveres (slutter 5 [V], som også kaldes ”1” eller ”høj” ), når kælderdøren lukkes.
  • Kontakt B aktiveres (”1”), når boksdøren lukkes.
  • Kontakt C er en vægkontakt i boksen, som aktiveres (”1”) ved tryk.
  • Kontakt D er en vægkontakt på direktørens kontor, som aktiveres (”1”) ved tryk.

Alarmenklokken aktiveres ved 5 [V], som kaldes ”1” eller høj , dette skal ske når en af følgende situationer opstår:

  1. Boksdøren og kælderdøren er begge åbne
    Går man ned til boksen, skal kælderdøren lukkes før boksdøren åbnes og modsat når man forlader boksen.
  2. Boksdøren er lukket, og kontakten i boksen er nedtrykket.
    Hvis man bliver låst inde i bokse,n skal man kunne tilkalde hjælp.
  3. Boksdøren er åben, og kontakten i direktørens kontor er nedtrykket.
    Direktøren kan kontrollere om boksdøren er lukket.

Opgave

Denne gang løses opgaven ved at finde det bolske udtryk og udfra dette tegnes et diagram med gate and or og inverter.

  1. Tegn evt. igen en skitse over systemet.
  2. Opskriv det boolske udtryk for hver af de 3 alarmsituationer.
  3. Da udgange på gate ikke må kobles sammen, skal der findes en løsning på sammenkoblingen. Hvordan skal sammenkobling ske med ”og” (”and”) eller med ”eller” (”or”)?
  4. Hvordan bliver det totale boolske udtryk for alarmen?
  5. Tegn kredsløbet.
  6. Kan kredsløbet reduceres (kan der spares gate)?
  7. Opbyg kredsløbet med C-MOS-kredse fra 4000-serien.
  8. Afprøv gatekredsløbet.