CamStudio

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Udseende af programmet.

CamStudio er et program man kan bruge til at optage det man laver på skærmen, og man kan også filme via sit webcam. Til disse videoer kan der også optages lyd.

Programmet er udgivet som Freeware, hvilket vil sige at alle kan hente og bruge det helt gratis. Link til siden du kan hente det på: http://camstudio.org/.

Programmet optager videoen som standard videoen i AVI format, men den kan også optage i Flash SWF format. Den kan også omdanne AVI filer til SWF filer.

Programmet virker ikke sammen med Mac computere.

Sådan virker programmet

Som nævnt kan man benytte dette program til at optage det der sker på skærmen. Ved at trykke på den røde cirkel starter man med at optage. Knappen lige til højre for den er pauseknappen. Med denne kan man pause midt i videoen, hvis der nu sker noget uventet, og så bare fortsætte når man er klar til det. Den blå firkant er stop knappen. Når man trykker på denne knap, så kommer der et vindue op, hvor man skal vælge hvor videoen så skal gemmes.

Det område der bliver filmet kan du selv definerer. Dette gøres ved at gå ind under region. Her har du 3 forskellige muligheder. Den første hedder "Region". Ved at vælge denne så kan du selv bestemme størrelsen på det område, der bliver filmet. Du holder bare venstre museknap nede og trækker et område, på samme måde som hvis man skulle markere et område.

Region.JPG

Den anden mulighed er den der hedder "fixed region". Her kan du gå ind og definerer en fast størrelse af området der skal filmes.

Den 3 mulighed er "Full screen" hvor hele skærmen bliver filmet på en gang.

Under "Options" kan du gå ind og ændre på diverse indstillinger. Du kan gå ind og ændre på video og musemarkør indstillingerne, vælge om der skal optages lyd sammen med videoen, ændre indstillinger for lyden der optages og bare ændre på hvordan programmet opfører sig blandt andet når man starter med at optage en video.

Options.JPG

Under "Tools" er der også en række muligheder. Øverst er der den der hedder "Screen Annotions". Vha. denne kan man tilføje pile, tekstbokse og mange andre ting til sin skærm. Ved at bruge dette kan man fremhæve specifikke ting, af det man filmer. Under den er der "Video Annotions". Denne kan du bruge til at få vist, hvad dit webcam kan se på din skærm. Ved at gøre dette, kan du filme hvad du selv laver imens du snakker. Vha. denne er det også muligt at tilføje nogle tekstbokse osv. Nederst under Tools er der "SWF producer". Ved at bruge denne kan man lave sine AVI filer om til Flash SWF filer. For at gøre dette trykker man på SWF producer, åbner den AVI fil man vil have lavet om, og går ind under filer og trykker "Convert to SWF".

Tools.JPG

Under "View" kan du så vælge mellem de måder, vinduet programmet er i vises. Der er "Normal view", "Compact view" og "Buttons view".

Programmet kan også optage i SWF format. For at gøre dette så trykker man på ikonet der forestiller en cirkel, og der står SWF på. Programmet virker her på samme måde som ved AVI, men gemmes bare i et andet format. Programmet kan ikke lave SWF om til AVI.