Bollemodellen

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Fejl ved oprettelse af thumbnail: Fil med mål større end 12,5 MP
Her ses bollemodellens illustration

Bollemodellen anvendes når man skal lave en kommunikation som f.eks. kunne være en plakat, et website eller et TV-program. Med denne model kan man få et overblik over de mange forhold man skal tage hensyn til, når man skal foretage en kommunikation. Modellen sikrer at man bliver bevidst om de mange valg man skal foretage når man laver en kommunikation som skal kommunikeres ud til andre. Bollemodellen kan også anvendes som argumentation for sine valg, når man skal præsentere sit kommunikationprojekt til f.eks. en lærer eller en arbejdsgiver.[1] Bollemodellen er opbygget af 6 forskellige boller/cirkler. Modellen ses som en dynamisk model, da de 6 boller konstant påvirker, samt har relationer til hinanden indbyrdes.

Bollemodellens indhold

Målgruppe

Den første cirkel der ses i bollemodellen er målgruppen. Målgruppen er den bestemte gruppe som man kommunikere sit budskab ud til. Her bliver man nødt til at se på hvad man ved om målgruppen helt specifikt. Man kunne for eksempel undersøge om hvilken alder, køn, interesser og den viden målgruppen har. Man undersøger de aspekter hos målgruppen som har relevans til den kommunikation som kreeres.

Indhold

I en kommunikationsopgave er indholdet af stor relavans. Indholdet i en kommunikationsopgave, er den del hvor budskabet sendes skal sendes ud til modtageren. En god kommunikation er hvor indholdet har en rød tråd igennem hele opgaven, som tydeligt fremgår gennem hele kommunikationen. Et eksempel på en rød tråd, er at der et logo i øverste højre hjørne på alle sider i et magasin. Det vigtigste når det kommer til indholdet i en kommunikation, er at indholdet skal have en tydelig relation målgruppen, så kommunikationen mellem afsender og modtager fungerer bedst muligt.[2]

Afsender

Afsenderen er den som kreerer kommunikationen. Afsenderen kan være alt fra en enkelt person til et firma eller organisation. Her er det vigtigt for afsenderen, at der bliver sendt et rigtigt signal omkring afsenderen ud til modtageren, sådan så afsenderen virker pålidelig og ikke useriøs.

Udformning

Hvis man skal have tekst med i en kommunikation, så er der her relevant at overveje hvordan udformningen af teksten skal være. Her skal man tage nogle overvejelser omkring hvordan fortællerens synsvinkel, holdning, og egenskaber skal være. Her er det igen meget vigtigt at målgruppen er med i overvejelserne til hvordan teksten fortælles. Det vil sige, at den måde teksten fortælles på skal stemme overens med modtageren, sådan så modtageren motiveres til at læse teksten.

Medie

Mediet er det sted hvor kommunikationen foregår. Mediet er ofte defineret på forhånd, hvilket vil sige at hvis man f.eks. skal udvikle en hjemmeside til en kunde, så er mediet hjemmesiden, da det er det sted hvor kommunikationen skal foregå. Mediet kan også være defineret ud fra hvilken målgruppe man arbejder med, og når der er en bestemt målgruppe, så er det ikke alle medier der stemmer overens. Som eksempel, så vil det ikke være så oplagt at udvikle en hjemmeside til ældre, da det er ikke alle ældre der anvender computere.

Kommunikationsmiljø

Kommunikationsmiljøet er det sted hvor budskabet sendes ud til modtageren. Her er det vigtigt at gøre sit budskab klart og tydeligt for modtageren, sådan så der ikke er mange forskellige faktorer som går ind og forstyrer det egentlige budskab (se evt. KISS). Budskabet har også en masse med mediet at gøre, da det er det sted hvor budskabet skal sendes ud. Det er derfor vigtigt at vælge et medie, hvor budskabet kan stå klarest for modtageren. [3]

Referencer

<references>