Bluetooth

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Bluetooth logo[1]

Bluetooth er et kortrækkende datanet der anvendes til at overføre filer. Bluetooth findes oftest i computere og mobiltelefoner. Bluetooth er lavet for at erstatte kabler og samtidig være en sikker forbindelse mellem to enheder. Rigtig mange enheder har i dag en bluetooth sender/modtager indbygget. Senderen/modtageren er designet til at bruge så lidt energi som muligt, samtidig med at den skal koste så lidt som muligt. Bluetooth gør det muligt for to parter at sende og modtage forskellige ting fra hinanden, her kan der være tale om film og billeder eller noget helt tredje. Derudover er der også nogle andre muligheder for at bruge bluetooth, blandt andet i biler. Bluetooth har sit navn fra en gammel dansk konge ved navn Harald Blåtand. [2]


Forbindelse

Bluetooth bruger et lille netværk som kaldes piconetværk. Piconetværket bruger kortbølgede signaler til kommunikationen mellem enhederne. En enhed kan kobles til syv forskellige piconetværk samtidig, derved kan man koble sin bluetooth enhed til mange andre enheder samtidig. Der kan være op til syv forskellige enheder i et piconetværk. Rækkevidden for en bluetooth enhed er ikke fastlagt, oftest er rækkevidden på 10 meter, en producent kan dog selv bestemme hvor langt deres enhed skal kunne række. Bluetooth bruger frekvenser mellem 2,4 og 2,485 GHz, hvilket er et stort frekvens område.[3]


Muligheder i bluetooth

Bluetooth kan håndtere mange ting samtidigt, f.eks. kan der sendes/modtages data, mens der snakkes i en håndfri enhed.

  • Data synkronisering
  • Headset til at høre musik
  • Håndfrie enheder
  • Print
  • Fax[3]

BlueTooth til Arduino

På dette link [1] er der en gennemgang af hvordan man kan får sin Android telefon til at kommunikere med en Arduino. Gennemgangen er ret detaljeret.

Hvis man ønsker at downloade alt koden, så skal man lige lave et gratis login til siden.

Bluetooth typer

Der findes flere typer for bluetooth:
Type 1: Op til 100 meter, bruges ofte i industrien.
Type 2: Op til 10 meter, bruges oftest i bærbare enheder.
Type 3: Op til 1 meter, bruges ikke så ofte.[3]

Strømforbrug

Bluetooth SIG (Special Interest Group) ønskede at bluetooth brugte så lidt strøm som muligt, derfor bruger type 2 (som er den mest almindelige af typerne) også kun 2,5 mW (milliwatt). Nyere bluetooth enheder er så sofistikerede at de kun tænder radioen når der er brug for den, dette gør igen at bluetooth bruger så lidt strøm som muligt.[3]

Referencer