Bitcoin

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Bitcoin-logoet

Bitcoins er en virtuel valuta, som fungerer ved hjælp af Peer-to-Peer-teknologien (P2P), som i bund og grund sørger for at fordele data på et netværk uden en central server. Af samme grund er der intet centralt sted hvor valutaen styres og derfor kan ingen se hvad du bruger pengene på.

Brug af Bitcoin

Da Bitcoins er en virtuel valuta, er man nødt til at have en digital "pung". Disse kaldes oftest Bitcoin-klienter og dem findes der flere forskellige af. Man skal blot vælge det program der passer en bedst.[1]

For at finde en bitcoin-klient skal man blot tage et kig på Bitcoins officielle hjemmeside som har links til klienter til Android, Windows, Mac og Linux m.fl.

Når klienten er installeret, skal den først hente den såkaldte block-chain, som er et vigtigt sikkerhedsled i Bitcoin-valutaen. Den indeholder en række udfordringer som bitcoin-minerne regner ud for at godkende en overførsel. Takket være denne kæde, vil man være nødt til at besidde minimum 50% af alle bitcoin-mineres ydeevne for at være i stand til at godkende en uægte overførsel, hvilket er stort set umuligt og derfor en fantastisk løsning. Efter kæden er blevet hentet bør man kryptere sin pung, så den ikke bliver stjålet. Mange hackere vil gå efter computere med Bitcoins, da din bitcoin-pung blot er en fil. Hvis du krypterer den vil hackeren ikke være i stand til at åbne den, og derfor vil han/hun heller ikke kunne overføre nogen penge fra den. Det påståes fejlagtigt at pungen er ukrypteret, men det er den kun indtil brugeren vælger at kryptere den. Problemet bliver netop nævnt i den officielle introduktionsvideo til valutaen.

Anskaffelse

For at komme i besdiddelse af Bitcoins, skal man enten kræve det som betaling for en vare, eller veksle fra en anden valuta. Man kan også benytte sig af metoden "Bitcoin mining", som er beskrevet længere nede. Eftersom BTC svinger meget i værdi, er der ikke mange der har dem i lang tid. Valutaen er ellers sikret grundigt ved hjælp af sværhedsgraden ved mining. Den justeres automatisk, baseret på bitcoin-netværkets samlede hashing-kraft. Hver gang der bliver minet 2016 blokke, justeres sværhedsgraden så det vil tage omkring 14 dage at mine de næste 2016 blokke.[2]

Bitcoin Mining

Bitcoin mining har to primære formål. Beregningerne der laves bruges som en sikkerhedsfunktion, der skal sørge for at der ikke forekommer falske overførsler og korrupt data, men blev i starten også brugt til at rulle valutaen ud. Med andre ord, blev der delt penge ud i form af bitcoins, til dem der var med til at sætte hele systemet i gang. Siden da er belønningen for bitcoin mining faldet til at man kun cirka tjener det ind man ville ende med at bruge i strøm på at udføre arbejdet.

Simpel mining

Oprindeligt var bitcoin mining simpelt, man havde en computer hvorpå man installerede en miner. Denne miner hentede så en block header fra andre medlemmer af P2P-sværmen der består af følgende:
• Hvilken version af bitcoin-protokollen blokken følger
• Løsningen på den forrige blok
• En såkaldt "Merkle Root" som er en SHA-256-hash af alle transaktioner der godkendes i den pågældende blok
• Et timestamp
• Den hash man skal generere ved at finde den korrekte nonce
• Nonce, det sidste tal der blev brugt til at forsøge at lave den korrekte hash[3]

Mineren fandt en ny nonce som den hashede og tjekkede op imod target-hashen. Hvis man ramte den korrekte hash blev man belønnet med 25 BTC.

Pooling

Efterhånden som bitcoin mining er blevet populært, er hashes genereret så hurtigt, så det ikke længere er til at holde styr på. Desuden krævede det ekstremt held at vinde indkassere belønningen for en løst blok, eftersom andre kan have løst den samtidig og du risikerer at modtage et svar hvor der bare står at du har løst den forkerte blok. Et nyt koncept kaldet pooling dukkede op. I bund og grund betyder det at der er en central server der står for at hente blokke fra netværket. Derefter deles blokken op i mindre dele og fordelt ud til alle poolens minere. Der findes mange forskellige payout-metoder indenfor disse pools. Nogle bruger PPS (Pay-per-share) og nogle fordeler belønningen ligeligt udover netværket.

Pooling har en enkelt katastrofal ulempe. Hvis en pool har samlet mindst 50% af alle miners, vil denne være i stand til at godkende falske transaktioner ved at overbevise resten af netværket om, at deres data er korrupt og sende sine egne detaljer.

Referencer

Eksterne Henvisninger

Wikipedia
Wikipedia har en artikel om: