Berettermodellen

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Her vises berettermodellen.

Berettemodellen er en måde at opbygge og analysere dramatiske tekster og film. Den er opbygget i gennem flere stadier og bruges generelt til at få styr på tekstens handling og hvordan hændelserne er inddelt.

Der er 7 forskellige stadier i modellen. [1]

Berettermodellens 7 stadier

Anslag

Anslaget i berettermodellen er den første del af teksten, der kan anlægge stemningen. Anslagets funktion er at fange læseren eller seeren. Det kan sammenlignes med AIDA-modellens attention

Præsentation

I præsentationen er der lagt vægt på hvad, hvornår, hvor osv. Der bliver også angivet om der er nogle vigtige temaer, som har betydning for tekstens indhold. Forfatteren have præsenteret de fleste af tekstens personer i præsentationen.

Uddybing

Uddybningen er hovedpersonens introduktion. Det er her hovedpersonen bliver gennemgået, hvem han er, hvad han står for. Dette kan give læserne en mulighed for at få et indtryk af hovedpersonen. Handlingen begynder også at tage form.

Point of no return

"Point of no return" er det tidspunkt, hvor hovedpersonen ikke længere har nogen vej tilbage. Dette begreb stammer fra flyvningens begyndelse. Når en pilot skulle krydse atlanten og man kom halvvejs, så havde han opbrugt halvdelen af benzinen var der ingen vej tilbage. På samme måde har hovedpersonen i teksten ikke nogen vej tilbage, når han er nået til dette punkt.

Konfliktoptrapning

I denne del af berettermodellen kommer alle tekstens personer og andre virkemidler med. Hovedpersonen bliver i dette afsnit nødt til at foretage handlinger, som strider mod hovedpersonens principper. Det skyldes at han får prøvelser, som han ikke længere kan klare uden at ændre sin personlighed.

Klimaks

I klimaks-delen kolliderer hele teksten. Alle ting falder på plads, alle problematikker som hovedpersonen har haft forsvinder. Der bliver fred, det gode vinder over det onde. Dette kan også være at forbryderen bliver fanget, eller at helten vinder med nød og næppe.

Udtoning

I udtoning ender fortællingen. Det bliver der genoprettet harmoni i teksten. Dette kan også betragtes som en outro.

Referencer

Redigeret af Jonas