Autocomplete

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning

Ideen med autocomplete er grundlæggende at hjælpe programmøren med at skrive fornuftig kode, og at gøre det hurtigere at skrive kode.

Teknikken

Teknikken går ud på at man går i gang med at skrive en del af en kode, og når man mener man har skrevet nok af kommandoen, så trykker man en bestemt tastekombination (fx Ctrl-Space i NetBeans), så kigger editoren i det sprog man arbejder i, og ser om den har et fornuftigt forslag. Det kan illustreres med et eksempel:

Hvis man gerne vil skrive linjen:

document.getElementById("data").innerHTML = str;

så starter man med at skrive d o c og trykker Ctrl-Space, hvor editoren så genkender at det må være document der menes, så resultatet bliver dette:
Autocomplete-simple.png

Når det er kommet frem kan man så trykke . g e t og Ctrl-Space. Her opfører den sig noget anderledes, da man får følgende visning:
Autocomplete-advanced1.png
Det man ser her er at der er mange muligheder til document.get, hvor getElementById heldigvis er først, så man kan bare trykke Enter. Hvis det var en af de andre, så kan man bladre med pilene til den ønskede. Som man ser øverst, så er der faktisk også en forklaring med på hvordan de forskellige kommandoer anvendes - på den mår kan man faktisk lære mange nye smarte funktioner. Når man trykker Enter, så kommer følgende visning:
Autocomplete-advanced2.png

Man skal så lige skrive "data" ind i parentesen, og så kan man igen bruge autocomplete til at skrive innerHTML

Dette letter faktisk skriveprocessen en hel del når man vænner sig til det, og man udvider sit sprog-forråd, hvis man bruger det opmærksomt.