Afsender

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning
Her er et eksempel på kommunikationsmodellen, hvor afsenderen er det første led.

Afsenderen er der hvor alle kommunikations modeller starter fx Kommunikationsmodellen. Afsenderen er den eller dem der har et budskab, som de vil formidle til en eller flere modtagere. En afsender kan være en forfatter, en journalist, en taler, en virksomhed, en organisation, en offentlig myndighed osv. En afsender kan være hvem som helst, så længe de har noget de vil formidle.

  • Afsenderen har som regel et formål med sit budskab, dette kan fx være at sælge et produkt, et politisk budskab eller at ændre folks holdning.
  • Afsenderen skal vælge hvilket medie som afsenderen vil bruge til at formidle sit budskab, dette kan en være en plakat, en tv-reklame, en brochure osv.
  • Afsenderen skal lave en indkodning af sit budskab, under indkodningen vælges budskabets form og genre.

Analyse af afsender

Der kan være stor forskel på virksomheders eller organisationers kommunikation. Det kan afhænge af kommunikationsstrategi, resourcer og firmaets navn (hvor kendte de er i forvejen, om de er populære, nye eller gamle).

De fleste halvstore virksomheder i dag har en pressechef eller en informationsmedarbejder, der sørger for at holde virksomhedens image ved lige. Sådan en person skal fx forsvare virksomheden, ved at undskylde eller modsvare kritik, eller dæmpe dårlige nyheder om virksomheden.

Her er nogle fiktive eksempler på nogle virksomheder som har forskellige måder at være afsender på.

Et firma der laver rengøringsmidler, har en informationsmedarbejder, og har derfor bedre mulighed for at sende nogle budskaber og beskytte sig imod dårlig omtale.

Modsat kan vi tage et lille bryggeri som ikke har nogen form for informationsmedarbejder. Dog har de forhåndsopmærksomhed, fordi der er stor interesse omkring små bryggerier, hvilket betyder at de ofte får medieopmærksomhed, hvilket betyder at de ikke behøver at bruge så mange penge på deres kampagner.

Så kan vi tage en organisation som skulle hjælpe fattige i Afrika. Sådan en organisation vil helt sikkert have en vis positiv opmærksomhed omkring sig, men problemet med sådan en organisation, er at der er mange der er lige glade med fattige i Afrika og de vil derfor ikke få så meget opmærksomhed.

Til sidst kan vi tage et politisk parti, som ligger nede omkrig spærregrænsen. Når det kommer til valgkampen, kan dette parti nemt blive overset, fordi man ikke rigtigt har hørt noget om det og har ikke overvejet det. Hvis de så også har interne diskussioner omkring, så har man ikke lyst til at stemme på et parti, som ikke har ordentligt styr på deres meninger. Med disse eksempler kan man se at det er vigtigt at kigge på afsenderen før man udarbejder en kampagne, for der kan være mange forskelle på afsendere.

Reference

Kommunikationsmodel Denne hjemmeside indeholder beskriveles af hver del i kommunikations modellen.

Masskommunikation Beskriver om markedskommunikation, indeholder et afsnit om afsender

Afsender analyse

Det kommunikerende menneske side 26