ATTiny461

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning

ATTiny461 er en microcontroller der nok ikke er så simpel at starte med, da den er relativ kompliceret med mange indbyggede funktioner som er til at arbejde med. Det er en 20 bens microcontroller, hvor de 15 ben kan bruges mere eller mindre som IO og et normalt kun anvendes som reset og et er analog forsyning.

ATTiny461 er god til AD-konvertering og indeholder nogle funktioner til at tage mere følsomme AD-konverteringer, når man anvender den i differentielt mode.

Som pinout antyder, så kan den meget mere:

ATTiny461 Pinout

Udviklingsboard

Boardet er endnu ikke testet

ATTiny461 Udviklingsboard

Layoutet for ATTiny461 Udviklingsboard

En del af denne beskrivelse bygger på det viste udviklingsboard, der er en del af en serie udviklet ved Holstebro HTX, for at gøre de forskellige Atmel-typer lettere tilgængelige.

Udviklingsboardet er lagt ud i Eagle med schematic og board liggende i en zip-fil, der kan fremstilles som enkelt-sidet print, dog med enkelte lus.

Der er også dele i denne beskrivelse, der bygger på de generelle egenskaber der er for PIC'en, og der hvor beskrivelsen ikke slår til, må man fordybe sig i databladet for PIC'en.

Databladet for PIC'en ligger i vores samling af datablade som dækker de fleste aktve komponenter vi arbejder med.

ATTiny461 Udviklingsboard
Diagram over ATTiny461 Udviklingsboard

Test af udviklingsboard

For at kunne teste udviklingsboardet, så kan det være en fordel at smide noget test-kode i ATTinyen, og koble lidt hardware på, for at se om den rent faktisk fungerer.

Der er en ZIP-fil med et kodeeksempel der løber gennem alle 15 udgange. Man kan teste ved at sætte 15 LED'er med tilhørende begrænsnings-modstande på udgangene.

I ZIP-filen ligger der batch-job til at Builde, brænde, erase og brænde fuses. De kræver at WinAVR er installeret.

Fordeling af port-ben

De to porte er fordelt som følgende tabel viser:

Port A - Stik SV1

Ben Digital Analog Funktion
1 PA0 ADC0 Digital, Analog, DI, I2C SDA, Interrupt 0
2 PA1 ADC1 Digital, Analog, DO, Interrupt 1
3 PA2 ADC2 Digital, Analog, Int1, I2C SCL, Interrupt 2
4 PA3 - Digital, Analog reference, Interrupt 3
5 PA4 ADC3 Digital, Analog, ICP0, Interrupt 4
6 PA5 ADC4 Digital, Analog, Analog Comperator, Interrupt 5
7 PA6 ADC5 Digital, Analog, Analog Comperator, Interrupt 6
8 PA7 ADC6 Digital, Analog, Analog Comperator, Interrupt 7
9 +5V - + 5V - Forsyning
10 GND - Stel - Forsyning

Port B - Stik SV2

Ben Digital Analog Funktion
1 PB0 - Digital, Prog. MOSI, DI, I2C SDA, PWM, Interrupt 8
2 PB1 - Digital, Prog. MISO, DO, PWM, Interrupt 9
3 PB2 - Digital, Prog. CLK, I2C SCL, PWM, Interrupt 10
4 PB3 - Digital, PWM, Interrupt 11
5 PB4 ADC7 Digital, XTAL1, CLKI, PWM, Interrupt 12
6 PB5 ADC8 Digital, XTAL1, CLKO, PWM, Interrupt 13
7 PB6 ADC9 Digital, INT0, Timer input, Interrupt 14
8 PB7 ADC10 Reset - Er ikke forbundet til portstikket
9 +5V - + 5V - Forsyning
10 GND - Stel - Forsyning

Digitale I/O ben

Port A har 8 digitale ben, der er betegnet PA0 til PA7 der kan være både input og output, Port B har 8 digitale ben, der er betegnet PB0 til PB7, der alle kan være både input og output, samt PB4 - PB7 kan være analoge input, PB4 og PB5 kan dog også anvendes til et eksternt krystal. PB7 vil normalt bare anvendes til reset og programmering - den kan kobles til andet, men det kræver så at man anvender 12,5V programmering, som vi ikke har adgang til umiddelbart.

Analoge input

De ben der er benævnt ADC0 til ADC10 er analoge input, der hver kan måle enten i området 0-5V (ved 5V forsyning) eller i området 0 til Aref (ben 17).

Målingen giver et 10 bit tal, ved at man angiver hvilken kanal man vil måle på, starter konverteringen og aflæser tallet, når konverteringen er slut, så man kan kun måle en kanal ad gangen, men det er relativt hurtigt at gøre, så det betyder ikke det store.

Comperatorer

Der er to comperatorer indbygget, der kan sættes til at sammenligne 2 analoge spændinger.

I øvrigt skal man her lige være opmærksom på, at den analoge inputspænding skal være mellem VSS og VDD. Årsagen er – som man kan se på nedenstående figur fra databladet – at inputtet er adskilt fra forsyning og stel med dioder. Så der vil kunne løbe strøm gennem dioderne, hvis spændingen ikke var derimellem.

Reset og Programmeringsspænding

Ben 10 (PB7) har to specielle funktioner.

Den ene er angivet ved VPP, der betyder at der skal kredsen have en speciel programmeringsspænding, når man skal brænde et nyt program ind i den. Denne form for programmering anvender vi ikke.

Den anden er at man kan resette kredsen ved hjælp af et eksternt signal, så koden starter forfra. Denne funktion har vi normalt slået til, så vi ikke kan bruge dette ben til andet.

Programmerings-ben

USCK, MISO og MOSI (PB0-PB2) er de tre ben der modtager koden når microcontrolleren skal have brændt ny kode ind.

Indbyggede countere/timere

Der er to indbyggede countere, hvor den ene kan sættes op enten som counter fra PB6, eller fra en fast frekvens, så de kan virke som timere - begge dele kan tilkobles interrupt. Den sidste kan kun virke som timer.

Timer 0 / counter 0 er 8 bits, så den kan kun tælle til 255. Timer 1 / counter 1 er 16 bits, så den kan tælle til 65535.

Hardware interrupt

Der er forskellige ben der kan sættes til Interrupt, så programmet kan reagere meget hurtigt, selvom koden er i gang med noget andet. Det kan være både på forkant, bagkant eller skift af niveau der interruptes.

Puls-bredde output

En lidt speciel måde at angive et analogt output på er ved at sætte et outputben højt i en %-del af tiden og lavt i resten af tiden, så hvis det f.x. er højt i 40% af tiden, så vil det give 2V ud gennemsnitligt.

PB0 - PB5 har denne funktion indbygget.

Pulse width modulation er en måde at simulere en spænding, ved et digitalt output. Det fungerer sådan, at selvom outputtet enten 0V eller 5V, så kan man ved at lave kortere eller længere impulser af det høje output, lave noget der praktisk fungere som en spænding imellem 0V og 5V. Typisk kan PWM have en værdi/spænding mellem 0 og 255, hvilket svarer til 8bit, men der kan lægges større opløsning i signalet. Jo hurtigere impulserne kommer efter hinanden, jo mere ”flydende” vil spænding blive. Så hvis det er en microcontrolleren med hurtig frekvens af instruktioner, så vil spændingen opleves mere jævn. Man kan med en kondensator el. Jævne ekstra ud, selvom det i de fleste tilfælde ikke er nødvendigt. En pære eller diode, vil ihvertfald opleves, som lysende jævnt, ved brug af PWM.

EEPROM

I PIC'en er der en EEPROM, det står for en Electrically Erasable Programmable Read Only Memory, altså en hukommelse der normalt kun kan læses, men som er programmerbar og som kan slettes elektrisk.

Det er samme princip som flash-hukommelse, og har den gode egenskab, at indholdet huskes også efter en strømafbrydelse, modsat RAM, hvor indholdet forsvinder, hvis strømmen har været væk.

Der er 256 bytes EEPROM i denne PIC.

Oscillator

Som vi normalt kobler Atmels microcontrollere op, så arbejder de med 8 MHz, der deles ned, så en maskininstruktion tager 4 svingninger, altså 2us IKKE verificeret. På XTAL1 og XTAL2 (PB4 og PB5) er det muligt at koble en resonator eller et krystal på, som enten kan få den til at arbejde hurtigere (op til 20 MHz), hvis kodetiden betyder noget, eller man kan få den til at arbejde langsommere, hvis man vil spare på strømmen.

På dette udviklingsboard er der gjort plads til en resonator, Så man selv kan vælge at koble den på.

Strømforsyning

Printet kan få strøm fra to forskellige kilder. Det kan altså enten være Arduino-brænderen der forsyner printet med 5.0V (standard for USB). Den anden mulighed er via en ekstern strømforsynings und gennem portstikket, hvor man kan forsyne med 2,7V - 5,5V. Man kan endda arbejde ned til 1,8V, men så kan man kun arbejde med op til 4 MHz clock-frekvens.