AIDA-modellen

Fra Holstebro HTX Wiki
Skift til: navigering, søgning


AIDA modellen.

AIDA modellen er en kommunikations model, som er skabt i reklameverdenen, indenfor marketing. Den blev skabt af E. St. Elmo Lewis i 1898[1]. Denne model er en markedsførings model, der har til hensigt at sælge produkter eller at overbevise en modtager om et givet budskab. Meningen med AIDA modellen er, at man skal følge de trin, som bogstaverne i AIDA står for.

A'et står for Attention, I'et for Interest, D'et for Desire og det sidste A står for Action. [2]

Uddybelse af AIDA modellen

Attention

Først skal der skabes opmærksomhed hos modtageren. Denne opmærksomhed sætter produktet i fokus hos modtageren. Man skal her tænke på modtageren og hvad der skaber opmærksomhed hos denne i forhold til den valgte målgruppe.

Interest

Når modtageren har vist interesse for mediet og det afsendte budskab, er det vigtigt at denne interesse fastholdes således at modtagerne bliver ledt hen på det næste skridt. Det er her igen vigtigt at man tager højde for målgruppen og dens interesser.

Desire

Hvis de to overstående kriterier er overholdt, skulle det gerne medføre, at der skabes et ønske hos modtagerne. Dette gør, at de enten tager budskabet i kampagnen til sig, eller ønsker det reklamerede produkt.

Action

Hvis ønsket er der, vil det højst sandsynligt medføre at modtageren handler ud fra dette, hvor de enten ændrer holdning til en given problemstilling eller rent faktisk køber det markedsførte produkt. Hvis dette er tilfældet har man opfyldt alle AIDA's kriterier og dermed skabt et veludført medie.

Udviklinger af AIDA modellen

Da AIDA modellen er over 100 år gammel, er der flere der har forsøgt en videreudvikling på denne, for at gøre modellen endnu bedre eller mere tidssvarende. Herunder gives eksempler på 2 videreudviklinger af AIDA modellen.

AIDA(S)

AIDA modellen indeholder ikke feedback fra modtageren, altså er det en envejs-kommunikation, derfor er der kommet en udvikling af denne, AIDAS, hvor der i større grad skabes en tovejs-kommunikation. Dette skyldes det nyt tilkommende bogstav S, der står for satisfaction, altså om kunden er tilfreds. Her ser de på, om kunderne kommer igen, altså om de er blevet overbeviste og glade for deres nye produkt eller den nye holdning de har fået. Det er altså en måde se på, om ønsket (desire) blev opfyldt med success.[2]

Satisfaction er det nye der er kommet ind på modellen. Når kunder bestiller et produkt, forventer de en god service. Da kunden købte produktet, gjorde denne dette, fordi han troede det var godt, det kan derfor være en idé, at bekræfte personen i dette, da dette vil lede til større tilfredshed hos kunden. Man skal forsikre ham i, at han gjorde det rigtige ved at købe produktet. Udover dette, er nyhedsmail, osv. også en ide, da det gør kunde løbende bliver opmærksom på firmaet, og kunden ville ikke føle sig glemt, og vil evt. vende tilbage og foretage flere køb. [3]

AID(C)A

Thomas Bigum [4], der er ekspert i sociale medier, er også kommet med sin udvikling af AIDA modellen, hvor han introducere det nye bogstav C. Thomas sætter AIDA modellen ind som en del af salg via sociale medier, og kobler derfor den gamle model på de nytilkomnenede sociale medier, og gør den relevant, ved at tilføre modellen med et nyt bogstav. [5]

Thomas tager de tre appelformer med i sin fortolkning af kommunikations modellen AIDA, der bruges via de sociale medier, dette er ethos, patos og logos.

Under Attention snakker han om, at man skal skærer igennem på newsfeeden. Attention på facebook, er hvis man uploader de rigtige billeder, eller er en god teksforfatter. Dette er one-lineren, som skal skille sig ud fra det andet for at skabe opmærksomhed.

Ved Interest skal der helst anvendes logos, da der skal tales til fornuften hos forbrugeren. Facebook brugeren skal overtalestil at forlade facebook for at se mere. Det er de næste linjer, der skal gøre dette.

Desire er en følelse, derfor anvendes pathos, hvor modtagerens følelser påvirkes. Dette kan fylde 2-3 linjer i en evt. opdatering på 4 linjer. Hvis man vækker modtagerens længsel efter at eje, er købet via facebook kun et klik væk.

Convince er det nye bogstav, som står for convince. C’et blev første gang tilføjet i 1923 af Kitson. [6] Det er det bogstav, som appelerer til ethos. Her ses det på, om produktet eller hvad det nu er på facebook, allerede har likes, eller kommentarer, og hvor mage af disse det har, da det er noget, som er med til at overbevise brugeren om, at dette produkt er bedre end de andre produkter.

Ifølge Thomas, er sociale medier, markedsføring og tjenester alle en C-sportsgren,hvor det handler om at få så mange likes og kommentarer som muligt, altså at udkonkurrer og overgå de andre konkurrenter på likes.

Generelt handler det om at udstråle troværdighed, hvis man skal sælge et produkt, så skal køber have tillid til sælgeren ofr at det kommer til en handel.

Det sidste bogstav er det klassiske A for Action, her er det bare at få brugeren til at købe pågældende produkt.

Referencer

  1. http://sales.about.com/od/glossaryofsalesterms/g/What-Is-Aida.htm Hjemmeside omkring AIDA
  2. 2,0 2,1 Det kommunikerende menneske af Claus Bangsholm. Bog der anvendes i Kommunikation IT på niveau A
  3. http://www.marketing91.com/aidas-theory-selling/ Hjemmeside omkring AIDAS, hvor satisfaction bliver beskrevet nærmere
  4. http://thomasbigum.dk/ Thomas egen hjemmeside
  5. http://www.kommunikationsforum.dk/thomas-bigum/blog/begynderkommunikation-for-facebookviderekomne Thomas’ artikel omkring AIDCA modellen
  6. http://www.kommunikationsforum.dk/thomas-bigum/blog/begynderkommunikation-for-facebookviderekomne Thomas’ artikel omkring AIDCA modellen

Redigeret af Jonas Kambo