Log ind



Billeders størrelse

Man kan gøre tingene lettere for sig selv, hvis man tilpasser sine billeder til det man arbejder med. Der er både filtype, men i høj grad også billedets størrelse i antal pixels. Normal vil jeg skille det i 3 forskellige formål:

  • Billeder til udskrift
  • Billeder til projektor-præsentation
  • Billeder til hjemmesider

Man kan let lave et dokument, hvor man gør maskinen meget sløv, hvis man fylder mange store billeder i. Det kan man sagtens undgå, hvis man tilpasser billederne inden man lægger dem ind i dokumentet.

Et normalt kamera i dag tager billeder i 6 MPixel, hvilket betyder at billedet i råt format ville fylde 18 MByte, og gemmer man i bedste kvalitet, så er det 3-4 MByte. Den kvalitet svarer til noget der skal laves til et foto i A3 format, det er alt for meget, hvis billederne kun skal bruges til illustrationer der er 6 cm i bredden.

Husk altid at gemme en kopi af billederne i den bedste kvalitet - man kunne få brug for det.

Tilpasning af billederne

Hvis man har en række billeder der skal bruges til en speciel opgave, så kan det være en god ide at tilpasse dem alle sammen i en arbejdsgang. De fleste billedbehandlings programmer kan gemme i forskellige størrelser, så der ingen grund til at investere i Photoshop for at tilpasse billedstørrelse.
Et godt bud et Microsoft Office Picture Manager, der kan tage mange billeder i en arbejdsgang, og som endda kan konvertere mellem de forskellige formater.

Til udskrift Til projektor-præsentation Til hjemmesider

Her skal man være opmærksom på at man får kvaliteten god nok - det kan sagtens se godt ud på skærmen, uden at kvaliteten holder til udskrift.

Hovedreglen er kort, at man skal have 100 pixels pr. cm.

Her kan man falde i med at bruge både for store billeder og for små billeder. Opløsningen på en projektor i dag (2007) er typisk 1024 x 768. Hvis man ikke kan teste med en projektor, så kan man sætte sin skærm op til den opløsning og teste med det.

Hovedreglen er at billedet skal have de pixels det fylder på skærmen - skal billedet fylde halvdelen af bredden, så skal det være 1024 / 2 = 512 pixels i bredden.

Test og vær kritisk.

Her vil man normalt falde i med at man lægger for store billeder ind. Arbejder man i en hjemmeside-editor, så vil den normalt ikke tilpasse billed-filens størrelse, men i stedet lave skaleringen i visningen. Det kan i værste fald betyde at man skal hente mange billeder på 3 MByte, for at hente en enkelt side på en hjemmeside - det kan selv de hurtigste internetforbindelser få problemer med.

Hovedreglen er at tilpasse billedet i præcis den størrelse det skal vises, så man laver billedfilen efter den størrelse det skal have på hjemmesiden.

Webmaster: Bent Arnoldsen Kontakt-oplysninger